Fleksjob og revalidering

Et fleksjob er et job, hvor arbejdet tilrettelægges ud fra dine behov for at blive skånet. Det handler både om arbejdets indhold, tempo og antal arbejdstimer. 

Et fleksjob tager hensyn til dit helbred og sikrer harmoni mellem dit arbejdsliv og dit privatliv, så der er overskud begge steder.

Det kan være svært at stå alene, hvis man mister en del af arbejdsevnen og skal søge fleksjob. Derfor kan du få hjælp af Serviceforbundets socialrådgiver. Du skal kontakte din fagforening i første omgang. 

Her kan du læse mere om socialrådgiven

I din fagforening i Serviceforbundet er du aldrig alene

Læs mere om fleksjob på borger.dk

Disse betingelser skal være opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et fleksjob:

• Du skal være under folkepensionsalderen
• Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
• Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, for eksempel gennem omplacering, skal være undersøgt.

Hvis du er under folkepensionsalderen og ikke kan arbejde på normale vilkår, måske på grund af sygdom eller arbejdsskade, kan et fleksjob være en mulighed. 

Din arbejdsevne skal være nedsat med mindst halvdelen for, at du kan komme i betragtning. Og alle muligheder for at arbejde på almindelige vilkår, for eksempel ved at blive omplaceret, skal være undersøgt.

Fleksjob kan bevilges af kommunen, hvis du ikke længere kan arbejde på almindelige vilkår. 

Du kan få bevilget et fleksjob, hvis din helbredssituation er varig og kronisk, og du har en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Omkring halvdelen af din arbejdsevne skal være nedsat, for at du kan få et fleksjob.

Det skal være dokumenteret, at dine ressourcer og udfordringer i forhold til ordinær beskæftigelse og uddannelse er fuldt afklarede.

Jobcenteret i den kommune, du bor i, vil iværksætte nogle arbejdsprøvninger for at få beskrevet din arbejdsevne og dine skånebehov. Og der skal udarbejdes en plan, som skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam.

Alle relevante indsatser, herunder omplacering på arbejdspladsen eller revalidering, skal være udtømte. Det vil sige, at indsatserne skal være afprøvede, eller det skal være åbenbart formålsløst at gennemføre dem.

Hvis din arbejdsevne lige nu er meget begrænset (ned til få timer ugentligt), skal det være sandsynligt, at arbejdsevnen inden for en rimelig periode kan udvikles.

Når kommunen skal vurdere, om du skal have bevilget et fleksjob, skal du og din sagsbehandler skrive en rehabiliteringsplan. Planen beskriver dine erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, herunder din uddannelse og erhvervserfaring, dine personlige ressourcer, hvilke udfordringer du skal overvinde for at komme i job eller uddannelse, dine egne ønsker, din helbredssituation og dens betydning for dine muligheder, hvad du har deltaget i og erfaringerne herfra.

Du skal også gå til din egen læge, som skal udfylde en særlig lægeattest - LÆ265. Lægens udtalelse indgår i rehabiliteringsplanen.

Herefter skal du til møde i rehabiliteringsteamet sammen med din sagsbehandler, hvor I skal drøfte din situation. Teamets formål er at sikre, at du kan få en god fremtid. 

Inden mødet har teamet læst rehabiliteringsplanen. Teamet består af fagfolk fra kommunens forskellige forvaltninger og en sundhedskoordinator fra regionen, der ofte er en læge. Du må gerne tage en bisidder med til mødet.

Efter mødet skriver rehabiliteringsteamet en indstilling til kommunen om, hvilken indsats der vil være den bedste, for at du kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Teamet kan således for eksempel foreslå et fleksjob, hvis de mener, det er den bedste måde at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du kan søge om at arbejde i et fleksjob på alle typer arbejdspladser. Når du søger fleksjob, skal du vurdere, om netop den type job og arbejdsplads er den rigtige til dine helbredsmæssige udfordringer.

Du kan også søge om at komme i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads. Så kaldes det et fastholdelsesfleksjob.

Et fleksjob kan bevilges af kommunen i op til 5 år ad gangen. 

Hvis du er fyldt 40 år, kan du få et permanent fleksjob efter dit første fleksjob. Det kan ske, hvis du fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og jobcenteret vurderer, at din arbejdsevne fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for dig at komme i arbejde på almindelige vilkår.

Et fleksjob giver dig mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet samtidig med, at du får mere ro i din tilværelse. Nogle fortsætter i fleksjob i mange år, andre overgår til pension på et tidspunkt og andre igen kommer tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår efter en periode. 

Derfor er det vigtigt fortsat at være med i fagforeningen for at kunne få rådgivning og hjælp, når situationen ændrer sig.

Din løn i fleksjobbet vil bestå af løn for de timer, du arbejder + et fleksløntilskud fra kommunen. Dette tilskud beregnes ud fra din løn. 

Udgangspunktet for fleksløntilskuddet er 98 procent af højeste dagpengesats, det vil sige 19.952 kr. pr. måned i 2024. 

Fleksløntilskuddet nedsættes på baggrund af den løn, du inklusive pension får fra din arbejdsgiver, og eventuel anden lønindtægt. 

Hos Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) kan du foretage en vejledende beregning af din løn i et fleksjob. Tast din timeløn inklusive pension og det antal timer, du kan arbejde.

Beregn løn i fleksjob

Som fleksjobber har du normalt krav på de løn- og arbejdsvilkår, der er aftalt i overenskomsten, også selv om du bliver ansat i en virksomhed uden overenskomst. Hvis der skal fraviges fra dette, skal det aftales specifikt.  

Hvis du og din arbejdsgiver ønsker det, kan du blive ansat på den arbejdsplads, hvor du hidtil har været på almindelige vilkår. 

Inden du kan ansættes i et fastholdelsesfleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du opfylde de almindelige betingelser for fleksjob. Derudover skal du – hvis du har mere end 6 år tilbage til folkepensionsalderen - have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.

Arbejdsgiveren skal forsøge at fastholde dig efter overenskomstens sociale kapitler, herunder personlig assistent, hjælpemidler og §56. 

Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, for eksempel en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår.

Så skånejob og fleksjob er ikke det samme.

Førtidspensionister har både mulighed for at arbejde få timer på almindelige vilkår, og de har mulighed for at arbejde i et job med løntilskud til førtidspensionister – også kaldet skånejob.

Er du blevet visiteret til et fleksjob – og har ret til efterløn i din A-kasse, vil du kunne overføre efterlønnen til din kommune – og derved have ret til fleksydelse. Fleksydelse er efterlønsordning for personer i fleksjob. Når du bliver indstillet til fleksjob, skal du melde dig ud af A-kassen.

Du kan læse mere om reglerne på borger.dk

Som fleksjobber har du samme rettigheder som alle andre lønmodtagere. Du optjener ret til 5 ugers ferie om året. Det svarer til 2,08 dag pr. måned. Her kan du se de generelle regler for ferie efter ferieloven

Ja, det er en god idé at være medlem af fagforeningen for det område, du arbejder inden for. Du får samme hjælp som de medlemmer, der er ansat på almindelige vilkår. Og som alle andre kan du komme ud for noget i dit job, som du skal have fagforeningens hjælp til. 

I aftaler lønnen ud fra den overenskomstmæssige løn inden for dit arbejdsområde. 

Er du på en arbejdsplads med en overenskomst, så skal den følges. 

Er du på en arbejdsplads uden overenskomst, så aftaler I lønnen ud fra en sammenlignelig overenskomst inden for dit fag. 

Lønindtægt for fleksjobbere defineres som lønindtægter fra fleksjobbet, samt andre lønindtægter som lønmodtageren har ved siden af fleksjobbet. Der er i denne sammenhæng også tale om løn i form af bonus, som lønmodtageren modtager for udført arbejde.  

Arbejdsfrie indtægter for fleksjobbere bliver derimod ikke fradraget i fleksløntilskuddet. Her er der for eksempel tale om udbetaling fra en kapitalpension eller en kapitalforsikring, indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger. Der kan også være tale om ydelser efter lov om ATP. 

Dit jobcenter hjælper dig i forbindelse med etableringen af jobbet og eventuelle ændringer i dine arbejdsforhold. Jobcenteret hjælper med at vurdere din arbejdsevne i det konkrete fleksjob, det vil sige, hvor mange timer du kan arbejde i fleksjobbet, og hvor mange af de timer du arbejder effektivt. 

Har du for eksempel brug for mange pauser i løbet af en arbejdsdag, kan der godt være forskel på, hvor mange timer du er ansat, og hvad din effektive arbejdstid er. 

Nej. Du skal ikke være medlem af en a-kasse, når du er i fleksjob, fordi du som fleksjobber ikke kan få dagpenge fra a-kassen, hvis du bliver ledig. Bliver du ledig, kan du i stedet modtage ledighedsydelse fra din kommune. 

Men før du melder dig ud af a-kassen, er det en god idé at tale med din sagsbehandler eller din fagforening, så du er sikker på ikke at gøre noget forkert. 

Du kan godt blive fyret fra et fleksjob. I lighed med alle andre afskedigelser skal det være sagligt begrundet. En saglig begrundelse kan være nedskæringer på arbejdspladsen, at fleksjobberen bliver anset for at være uegnet til at varetage sin ansættelse, eller alvorlige samarbejdsvanskeligheder. 

Ansatte i fleksjob kan dog blive betragtet som handicappede efter forskelsbehandlingsloven. Hvis du er omfattet af forskelsbehandlingsloven, har du en særlig beskyttelse mod afskedigelse. 

Hvis du bliver fyret på grund af din nedsatte arbejdsevne – og derfor på grund af handicappet – skal arbejdsgiver have undersøgt mulighederne for at fastholde dig i jobbet og tilpasse stillingen, så du fortsat kan løse dine arbejdsopgaver. 

Arbejdsgiveren har således en tilpasningsforpligtelse overfor ansatte, der er handicappede i forskelsbehandlingslovens forstand. Arbejdsgiveren skal kunne bevise, at han eller hun har bestræbt sig på at tilpasse stillingen og arbejdsopgaverne til den ansattes nedsatte arbejdsevne, ellers kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse for usaglig afskedigelse efter forskelsbehandlingsloven.

Din pension bliver påvirket, når du er i fleksjob, fordi din arbejdsgiver kun indbetaler pension for de timer, du arbejder. Du kan vælge selv at indbetale noget mere til din pensionsopsparing. 

Praksis er, at hvis lønmodtageren modtager en udbetaling, som arbejdsgiver anfører som A- eller B-indkomst, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag heraf, så er formodningen, at der er tale om en lønindtægt. Hvis der herefter opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om lønindtægt eller arbejdsfri indtægt, for eksempel i form af en gave, så skal kommunen foretage en konkret vurdering. 

Ved vurderingen kan kommunen lægge vægt på, om alle får det samme beløb, eller beløbet er beregnet ud fra samme udgangspunkt. Hvis udbetalingen er en bonus, udbetalt på baggrund af den fleksjobansattes arbejdsindsats, er der tale om en lønindtægt, og der vil ikke være en konkret vurdering af udbetalingen. 

Her er 2 eksempler:

• En fleksjobber får en bonus, som er beregnet på baggrund af virksomhedens overskud og medarbejderens årsløn. I dette tilfælde er der tale om lønindtægt, som skal fradrages i fleksløntilskuddet.
• En fleksjobber får udbetalt et mindre beløb af arbejdsgiveren. På lønsedlen står, at det er en julegave. Alle ansatte modtager det samme beløb som julegave. I dette tilfælde er kommunens vurdering, at der er tale om en arbejdsfri indtægt, der derfor ikke skal fradrages i fleksløntilskuddet.

Da din arbejdstid er bestemt ud fra en vurdering af, hvor meget du kan klare, kan du som udgangspunkt ikke blive pålagt eller selv tage merarbejde eller overarbejde.

Du kan dog få omlagt nogle timer, hvis du for eksempel skal på kursus eller deltage i personalemøder. 

En bisidder er en person, der er med til samtalen i kommunen, og som du kan støtte dig til. Det er altid en god ide at være 2, når du går til møder i kommunen. Det kan være din ægtefælle, en god veninde, din tillidsrepræsentant og andre.

Bisidderen har ikke ret til at forhandle, drøfte eller træffe beslutninger på dine vegne. Bisidderens rolle er at være en god støtte for dig og gøre dig tryg under samtalen med din kommunale sagsbehandler. 2 par ører hører bedre end et par!

Hvis din kommune eller anden offentlig myndighed påtænker at træffe en afgørelse i din sag, har du ret til at blive hørt, inden afgørelsen bliver truffet. Det hedder partshøring.

Hvis du har væsentlige argumenter, bør du give dem til myndigheden inden for partshøringsfristen, som er et par dage. Herefter vil myndigheden tage stilling til dine argumenter og træffe en afgørelse.

Det kan være en mundtlig eller skriftlig afgørelse, og den skal indeholde en begrundelse for den beslutning, der er truffet. Er det en mundtlig afgørelse, kan du indenfor 14 dage anmode om en skriftlig begrundelse.

Er du utilfreds med afgørelsen, har du ret til at klage. Der er normalt 4 ugers klagefrist. Det er vigtigt at have vægtige argumenter for at kunne få ret i en klagesag.

Du er velkommen til at kontakte socialrådgiveren, hvis du er i tvivl om en afgørelse.

Læs mere om klager og tidsfrister på Ankestyrelsens hjemmeside her

Har du fået begrænsninger i din arbejdsevne og ikke længere kan vende tilbage til dit hidtidige arbejde, kan du søge din kommune om en revalidering til en ny uddannelse.

Din ansøgning bør være meget konkret. Der skal ligge en klar uddannelsesplan med en beskrivelse af, hvordan du skal læse. Og der skal være en tidsplan.

Du skal være opmærksom på, at alle andre uddannelsesmuligheder skal være afklaret, før en revalideringsbevilling bliver mulig. Har du for eksempel mulighed for at tage uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (SU), skal du gøre dette.

Meget få kommuner er positive for revalideringsansøgninger. Meget ofte ender en ansøgning med et afslag med en ankemulighed.

Kontakt socialrådgiveren og få flere konkrete råd.

Læs mere om revalidering på borger.dk